Beskrivelse af træning på C-Hold:

C-klassen er beregnet for nye hunde og hundeførere, der ikke tidligere har startet i DcH’s andre klasser eller andre foreningers prøver eller konkurrencer.

På dette hold træner vi de forskellige lydighedselementer i delmomenter, med en forventning om at kunne kombinere de enkelte delmomenter i forbindelse med at skulle starte konkurrencer en gang i fremtiden. 

Det kræver at hunden kender basale kommandoer og som kan holde kontakt, komme når man kalder og generelt være tilpas i nærheden af andre hunde og hundeførere. 

Når det grundlæggende er i orden, kan du starte på et decideret C-hold, hvor der arbejdes med momenterne frem mod den færdige øvelse og eventuelt deltagelse i konkurrence. 

I C-klassen trænes lydighedsøvelserne:  

Lineføring, stå, sid, dæk, apport og spring.  

Første trin i rundering - hunden sendes direkte mod en delvis synlig figurant.  

Frit søg - hunden skal finde én genstand i et felt. 

I C-klassen er max point 150, hvor hund og fører skal opnå mindst 110 to gange for at rykke op i B-klassen. 

En hund, der ved 2 konkurrencer inden for 24 måneder opnår 110 point eller derover, kan straks eller fra kommende kalenderår rykke op i B-klassen.  

Man skal være motiveret som hundeejer, og lave sit hjemmearbejde, for at få noget ud af tiden man bruger med C-holdet. De dage vi træner opnår man ikke nødvendigvis en træt hund, da vi ofte ”kommer på banen” på skift. Der er en del selvtræning mens man er til træning, men man får samtidig rigtig meget ud af at se og høre den respons de andre hundeførere får.  

I DcH træner vi hund efter princippet om ”positiv forstærkning”. Dette begreb kan googles, og det er en forudsætning for at kunne træne på et hold med fokus på DcH’s lydighedsprogram at man har sat sig lidt i denne viden. 

En hund, som hovedsagelig er trænet med positive forstærkninger, får tit ros lige før, den får en tennisbold eller godbid serveret. For den hund betyder ’dygtig hund’, at belønningen er på vej. Du kan næsten se tennisraketten i øjnene på den hund, når den får ros. Derfor kan vi i denne situation antage, at ros er en betinget (sekundær) positiv forstærker – for nu at bruge fagsprog. 

Der findes også hunde, der ikke forbinder ros med noget som helst. Føreren har måske hørt, at man skal rose sin hund, så det gør han ofte, men rosen efterfølges sjældent af noget andet. Rosen har derfor ingen betydning for hunden. Det er bare ’baggrundsstøj’ uden signalværdi for hunden og derfor også uden træningsmæssig værdi overhovedet. 

Vi stræber efter at hjælpe hinanden, mens vi er til træning, og så slutter vi for det meste af med kaffe og kage, samt tid til opfølgende spørgsmål.