Følgende er beskrivelser af vore hvalpehold skrevet af vore to hvalpeholds instruktører.
Af Amy Angus Steen:
på hvalpe holdet ligger vi fundamentet for at hundefører og hund bliver det bedst mulige team og at de sammen får den bedste mulige start. Vi har fokus på at hundene lærer at være på en træningsplads og samarbejde med deres ejere på trods af forstyrrelser. Vi træner miljø både i klubben og ude af huset. Vi har fokus på ro og ting så simple som f.eks. at komme rigtigt ud af bilen. Derudover laver vi masser af træningslege der bygger op til et godt og solidt indkald og en hund der ikke trækker i snoren. Ud over det praktiske kører vi også lidt teori, alt sammen med henblik på at få skabt så stærkt et bånd som muligt mellem hundefører og hvalp.
Af instruktør Jan Christensen:
På dette hold går hvalpene fra de er ”helt nye", eller når ejeren finder ud af at det er godt at gå til Hvalpetræning. Her er ikke tale om decideret lydighed. Vi leger tingene ind i hunden, og vi lader hunden tænke og bruge sine sanser så alt træning bliver en succes for hunden og hundeføreren. Meget af træningen er miljøtræning, så vi er meget ”ude af huset”. Vi snuser bl.a. til mange ting. At bruge næsen er så vigtigt for hunden. Det er dens vigtigste sans, og god at bruge til adspredelse og aktivering. Hvalpen går på holdet til den bliver gammel nok / klar til at komme videre på Unghunde holdet, Familie hunde holdet, eller et af de andre muligheder i vores klub.